
RÅ SJÆLMED
EKSPLOSIV
ENERGI
Dette er ikke bare kunst. Det er et statement. Et råb. En følelse, der har fået form og farve.
Hvert værk er en kompromisløs eksplosion af stemning, struktur og stoflighed – skabt i grænselandet mellem det håndlavede og det digitale. Mixed media i sin mest ærlige form: Udklip, spraymaling, akryl, fotografi og collage – færdiggjort digitalt med årtiers design-DNA og en dybt personlig passion som drivkraft.
Det er kunst, der larmer. Kunst, der ikke beder om lov.
Alle værker produceres i kun 10 eksemplarer – signeret, nummereret og leveret med certifikat. Trykt hos én af Europas bedste kunstproducenter, så både farver og materialer holder i årtier.

THOMAS KIRKETERP
– FØDT MED EN SKÆV HJERNE OG ET KREATIVT RÅB
Thomas tænker ikke ud af boksen. Han brænder den.
Med årtiers erfaring i kunst, branding og design har han én klar mission: At udfordre, forstyrre og forandre gennem det visuelle. Han går efter det ægte, det rå, det uprætentiøse – og tør sige det, andre pakker ind.
Inspireret af undergrund, ekspressionisme, grunge og street – men altid med én fod plantet i ro, refleksion og dybde. Der, hvor det virkelige liv findes.
Hans kunst er vild, men målrettet. Hans tilgang til opgaver er utraditionel – men aldrig uden retning.